Ca. 60 landmænd fik undervisning af tidligere verdensmester i pløjning Jens Iversen fra Mors.
Plovene blev grundindstillet om formiddagen, og om eftermiddagen kom de i marken.
- Flere deltagere kom med plove, de troede var 100% i orden, men fandt ud af, at noget faktisk vendte forkert og kunne indstilles bedre, fortæller Niels Jørgen Thomsen, formand for foreningen Østjydsk Familielandbrug, der står bag kurset.
Den helt rigtige plovindstilling sparer brændstof og minimerer slid, og giver alt i alt en bedre økonomi.
I foråret 2023 er der planer om endnu en pløjedag.